Om Paperturn
Paperturn er en cloud-baseret SaaS-virksomhed med et prisbelønnet softwareprodukt, platform og service, der gør det muligt for virksomheder at skabe, dele, tjene penge, og måle indhold via online flipbøger.
Vi er et dedikerede team med hovedkontor i Danmark, som leverer online flipbog software til tusindvis af kunder i over 50 lande verden over, bl.a. Storbritannien, USA, Canada, Australien, Tyskland og Frankrig.
Erklæring om moderne slaveri
Selv om vores omsætning i øjeblikket ligger under det lovbestemte krav til en offentlig erklæring om moderne slaveri, mener vi, at det er vigtigt at vise vores ansvar for at sikre, at moderne slaveri ikke finder sted i vores organisation.
I den forbindelse er vi forpligtet til at overholde love som Modern Slavery Act 2015 (Storbritannien), Modern Slavery Act 2018 (Australien) og andre lignende globale lovgivninger, der har til formål at bekæmpe moderne slaveri og menneskehandel.
Paperturns indsats for at afskaffe moderne slaveri
Paperturn har en nultolerancepolitik over for moderne slaveri, herunder menneskehandel og tvangsarbejde. De følgende processer er på plads for at sikre vores engagement i at gøre en ende på moderne slaveri:
Inden vi ansætter en ny leverandør, kræver vi, at de erklærer, at de ikke er, ikke har været og ikke vil være involveret i moderne slaveri ved hjælp af vores risikovurdering af leverandører.
Vi uddanner regelmæssigt vores personale omkring alle vores politikker, heriblandt vores politik imod slaveri og menneskehandel.
Hvert år overvåger og evaluerer vi de risici, der er forbundet med moderne slaveri i vores aktiviteter og leverandørkæder.
Vores leverandørkæde
Som SaaS-virksomhed "producerer" Paperturn ikke på traditionel vis ved brug af fabrikker. Vores "leverandører" er hovedsageligt tjenesteudbydere (f.eks. datacentre, som hoster vores løsning, andre SaaS leverandører, marketingvirksomheder og professionelle servicevirksomheder (f.eks. advokatfirmaer, lønudbydere og revisorer)). Som nævnt ovenfor er alle vores leverandører forpligtet til at anerkende, at de ikke har, ikke er og ikke vil deltage i moderne slaveri, hvorfor vi stoler på, at de løbende gennemfører selvkontrol eller overvåger deres egne forsyningskæder.
Paperturns risici for moderne slaveri og de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici
Vi anser vores risiko for moderne slaveri for generelt at være lav, især på grund af den sektor, vi opererer i (SaaS/teknologi), typen af vores forsyningskæder og de værdier, som vores medarbejdere, entreprenører, konsulenter og leverandører skal overholde; men hvis Paperturn bliver opmærksom på problemer i forbindelse med slaveri eller menneskehandel, vil vi i samråd med vores juridiske team sikre, at der træffes passende foranstaltninger, som kan omfatte indberetning af disse oplysninger til myndighederne og opsigelse af vores forhold til enhver leverandør, som driver deres forretning på en sådan måde.
Denne erklæring er udarbejdet i henhold til § 54(1) i Modern Slavery Act 2015 og omfatter vores erklæring om slaveri og menneskehandel for regnskabsåret 2023.
Whitney Jorgensen
CEO hos Paperturn ApS